Reparationsanvisning

                                            
    
 

 

 

 

 

 

 

                  

 

 

 


Her på siden er der små anvisninger på hvordan man udskifter og reparerer

Klik for stort billede   Klik for stort billede  

Dette er et topstykke til en Grohe 2 grebs blandings batteri, topstykket er uoriginalt, og det kan ses ved at der foroven er en lille knop, det er der ikke på en original. Den originale er her vist uden knop, billede 2
I de fleste tilfælde er det en sådan top man kan købe i byggemarkedet, men de er ganske udmærkede. For at skifte en sådan top løsnes den blanke kappe der sidder udenom, og, hvor håndtaget sidder fast på. NB! Brug ikke vold, sidder toppen fast slå da ganske forsigtigt på de små sekskanter med en lille hammer uden at ødelægge forkromningen, husk at holde en anden hammer på modsatte side inden du slår, for ikke at slå den ud af facon, da den så ikke kan komme af uden den bliver helt ødelagt. Er det kun pakningen der skal skiftes, skal du huske at bruge vandhane fræseren til at rette bunden op med, så den er jævn og glat, og husk så at smøre det hele med hanefedt inden du samler det igen.  HUSK AT LUKKE FOR VANDET INDEN DU BEGYNDER.

til toppen


 

Wc_pakn.jpg (31933 byte)

Disse to er pakninger til Ifö toiletter af den lidt ældre slags, det er dem der lukker for vandet, så det ikke løber ned i kummen, før der bliver trukket ned.
Når du skal skifte en sådan pakning, starter du med at tage låget af til cisternen, og derefter forsigtigt løfter midter stangen ud uden at bruge vold. For enden sidder denne pakning, den kan godt være noget slimet, og smitte af med sort farve, og det er et godt tegn på at den trænger til udskiftning. Pakningen krænges let af og en ny monteres i modsat rækkefølge, skulle der være noget snavs i bunden kan du rense det af med en børste inden du samler igen.
Husk det er altid en god ide at lukke for vandet inden du adskiller noget, om ikke andet så for at spare på vandet

til toppen


 

Når du skal have en ny vandhane skal du altid se efter om de er VA-godkendte, se efter dette mærke, så skulle du være nogenlunde sikker på at du får det rette produkt.

  sådan ser mærket ud.

For at mange vvs-produkter må sælges herhjemme skal de være VA-godkendte, det er en garanti for at produktet er i orden, dette gælder både vandhaner og toiletter. Er du i tvivl så spørg efter godkendelsen der hvor du handler, har de den ikke, så lad være med at handle der, da det er din sikkerhed, der kan blive bøvl med forsikringen, hvis skaden sker, og det viser sig at produktet ikke er VA-godkendt. 

til toppen


 

Udskiftning af kegle i radiatorventil.:

IM000461_copy.jpg (49384 byte)        Klik for stort billede
Fremløbstermostat med påmonteret følerhoved og afmonteret, keglen er ligeledes afmonteret, og står på omløberen.
Det er normalt ikke nødvendigt at lukke for varmen, for at skifte keglen, men det er altid en god ide at gøre det, hvis man 
er usikker, så er det begrænset, hvor meget vand der kan komme ud. Sørg for at keglespidsen er helt ude inden du begynder
for så giver det normalt ikke mere en ca. en spiseskefuld vand. Fremgangsmåden er den samme for både fremløbsventiler
og returløbsventiler.

til toppen


 

IM000468_copy.jpg (53927 byte)    IM000473_copy.jpg (25870 byte)    Klik for stort billede   Klik for stort billede
Returløbstermostat, uden følerhoved. Samme fremgangsmåde som ovenfor på fremløbsventilen.
Det er normalt ikke nødvendigt at lukke for varmen, for at skifte keglen, men det er altid en god ide at gøre det, hvis man 
er usikker, så er det begrænset, hvor meget vand der kan komme ud. Sørg for at keglespidsen er helt ude inden du begynder
for så giver det normalt ikke mere en ca. en spiseskefuld vand. Fremgangsmåden er den samme for både fremløbsventiler
og returløbsventiler. De sidste 2 billeder i rækken er kegler til hhv. returtermostat og fremløbstermostat, i nævnte række.

   

til toppen


 

Klik for stort billede
Sådan kan en ca. 10 år gammel  køkkenvask komme til at se ud ved at bruge "Star Clean"  
poleringsmiddel,  det skal nævnes at  den ikke er blevet så blank efter en gang polering,
men efter flere.  Der skal lidt knofedt til før det bliver rigtig godt
Der er ikke noget der ser bedre ud, også for helhedsindtrykket i et køkken, når vasken og vandhanen 
står blankpolerede, og rene, så god fornøjelse.

til toppen


Klik for større billede Klik for større billede Klik for større billede Klik for større billede    
           
Disse små haner sidder normalt under håndvasken, og bag ved toilettet, som afspærring for disse. Hanerne bliver som regel aldrig brugt, hvilket er en fejl, for i det øjeblik man får brug for at lukke for dem kan man ikke dreje håndtaget, da det er groet fast i kalk, så husk at bruge dem en gang i mellem, for at holde dem kørende. Skulle de blive utætte af en eller anden grund skiftes de normalt ud da det ikke kan betale sig at reparere dem.
Læs teksten under billederne inden du laver noget, og husk at lukke for vandet ved enhver reparation.

til toppen


Udskiftning af pakninger 

Husk når du skifter pakning i den udendørs vandhane, så skal anlægsfladen i bunden af vandhanen fræses med en speciel vandhane fræser.
fraes.jpg (245168 byte)  
klik på billedet for at se det i stort format. Husk der findes forskellige fræsehoveder til forskellige størrelser vandhaner.

En vandhanefræser næsten magen til denne kan købes i alle Harald Nyborg forretninger til en overkommelig pris ca. 69,50 kr. Vandhanefræseren har bestillingsnummer Best. nr. 2674 eller 6225 hos Harald Nyborg, bestillings nummer og pris er taget fra kataloget for 2003 på side 169. der er to typer at vælge imellem.

til toppen


Sådan kan vandrør komme til at se ud efter mange års brug.:


Denne vinkel sad på et T - Stykke som giver vand til en opvaskemaskine, og fejlen blev først opdaget i forbindelse med en udskiftning af opvaskemaskinen, som ikke ville køre på grund af for lidt vandtryk. Ydermere var der lavet den fejl, at blande kobberrør og galvaniserede rør sammen, med først kobber, så jern, og til slut kobberrør igen, dette giver som regel tæring i rørsystemet, og i andre tilfælde stoppede vandrør, fordi kobber og jern i denne kombination går i forbindelse med hinanden, og udvikler galvanisk tæring. Det var faktisk sådan man lavede de gamle batterier, kobber og zink/bly og lidt syre.

 

Copyright © vvs hjælp online 2002 (all rights reserved)
 

siden blev senest opdateret 05-11-21.

Siden ses bedst i 1024 x 768
 

webmaster: bent@bhvvs.dk (Bent Hansen)